Velkommen til We Do Web

Velkommen til We Do Web. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med artikler og indlæg der handler om professionelt brug af internettet i kommercielt øjemed. Du er meget velkommen til at komme med ideer til hvilke emner der skal tages op. Hvis du har lyst til at skrive artikler, er du også meget velkommen til at bidrage.

Læs mere

Kategori Nyheder | Skriv en kommentar

En verden af KPI’er

Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er vigtigt at måle sin performance, og i den moderne digitale verden er det på mange områder – især på nettet – ofte muligt at måle ned til mindste detalje, hvor godt eller skidt det går. Men hvad er det rigtige at måle på? Og, hvornår ved man om det rent faktisk går godt eller skidt.

Er omsætningen det afgørende KPI? Ikke hvis du ikke også holder øje med bundlinjen og sikrer at omkostningerne ikke løber løbsk.

Er konverteringsraten en fornuftig KPI? Ja, men kun hvis den også dekomponeres i forhold til antal af besøgende og omsætningen. Er der måske en fornuftig årsag til at den ene eller anden parameter giver store udsving?

Én KPI kommer sjældent alene, og ser man sine online aktiviteter isoleret uden at sammenligne med den omkringliggende verden, er vejen til fejlfortolkninger af dine KPI’er meget kort.

For ganske nyligt blev Webshopindeks.dk lanceret. Formålet med tjenesten er, at sammenligne e-commerce aktiviteter på tværs af produktkategorier og sitestørrelser, så de shop ansvarlige har mulighed for at udbedre deres horisont og benchmarke deres e-commerce aktiviteter med andre.

For mit eget vedkommende bliver de KPI’er jeg skal holde øje med i år:

  • Konverteringsrate
  • Besøgende
  • Kurv størrelse (SPT – spend per transaction)
  • Målgennemførelse

Men det er alt andet lige kun toppen af isbjerget. Hvilke KPI’er kommer til at betyde noget for dig i det kommende år?

Kategori Forretning | Skriv en kommentar

Aktuelle tendenser for digital markedsføring

“Vi befinder os i en social revolution, der vil være lige så signifikant som den industrielle revolution,” David Jones, CEO ved Havas og Euro RSCG.

Her er fem bud på fem væsentlige ting, der ændrer digital markedsføring netop nu:

  1. Mindre image og mere virkelighed – med sociale medier er det blevet umuligt at gemme sig i masserne og sandheden kommer ud før eller siden
  2. Slip kontrollen – lad masserne styre i stedet for at forsøge at styre masserne
  3. Værdien af marketing falder – du kan ikke længere købe opmærksomhed, du skla gøre dig fortjent til at få opmærksomheden
  4. Location, location, location – intelligent brug af viden om brugerens sted kan være relevant for op imod 85% af alle søgninger
  5. Social ansvar – dem der gør mest for det fælles gode klarer sig bedst

Læs mere omed David Jones key note hos Mashable…

Kategori Kultur, Marketing | Skriv en kommentar

Undgå bedrageri på nettet

En af de største trusler mod internet handle i Danmark, er de mange typer af bedrageri der i disse år ruller ind over online butikkerne. Stjålne kreditkort og brug af mulddyr er blot nogle af de udfordringer danske internet butikker dagligt er konfronteret med. Og det koster dyrt. Flere hundrede millioner kroner i direkte tab og yderlige mange millioner bliver brugt på at forhindre og afsløre misbrug.

Kreditvurdering, CPR validering, validering via Nem ID eller tilsvarende er blot nogle af de tekniske muligheder der er for at reducere bedrag, men det er samtidig stopklodser der generer alle de besøgende i en online shop. Derfor har mange virksomheder hele hold af medarbejdere, der minutiøst gennemgår hver eneste ordre for at vurdere om der er tale om bedrag. Det eneste sted at sende regningen er videre til forbrugerne.

Spørger man online virksomheder, hvordan de oplever bedrag, så er kilderne og metoderne mange og mange virksomheder oplever lige så ofte bedrageri for små ordrer på et par hundrede kroner som de oplever bedrag med ordrer på flere tusinde kroner eller derover.

Som webbutik er det afgørende for butikkens succes, at der er en klar strategi omkring hvordan bedrag modarbejdes og håndteres i dagligdagen. Hvis ikke du allerede har en plan, så lav en med det samme! En ting er sikkert; fra det øjeblik en webshop åbner sine døre for kunderne, vil der være personer med uærlige hensigter, der ikke vil sky nogen midler for at stjæle fra dig.

Hvad gør I for at reducere bedrag i jeres online butik?

 

Kategori Brugeradfærd, Marketing, Processer | Skriv en kommentar

Stilhed

Der har været stille her meget længe. Ta’ det som et udtryk for at jeg blot bruger mere tid på at dygtiggøre mig i den kommercielle brug af internettet end at skrive om det.

Jeg har mange relevante emner at tage op, men desværre ikke timer nok i døgnet til at skrive om dem.

Kategori Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Få 30% højere CTR på e-mails

En undersøgelse af amerikanske GetResponse baseret på over 500 millioner udsendte emails, viser at udsendelser der gav mulighed for at dele via f.eks. facebook eller twitter i gennemsnit gav over 30% højere click through rate end mails uden mulighed for at dele med sociale netværk. Endvidere viste undersøgelsen at mails der indeholdet mindst tre forskellige muligheder for at dele budskabet, gav hele 55% højere CTR!

Med den slags åbenlyse gevinster har du ikke råd til at lade være med at udnytte de sociale mediers muligheder for at dele viden.

Kilde: Mashable

Kategori Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Din virksomhed har brug for en mobil commerce strategi nu!

Det estimere, at op imod 20% af e-handel i Japan forgår via mobiltelefoner. I resten af verden den mobile e-handel først ved at se dagens lys, men der er store forventninger til den mobile salgskanal. For eksempel forventer PayPal at gå fra at foretage mobile transaktioner for $25 mio. i 2008 til over$500 mio. i 2010. Gå ikke glip af dette nye marked. Læs mere her: Why Your Business Needs a Mobile Commerce Strategy Now.

Kategori Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

50 bedste sites ifølge Time

Time har kåret årets 50 bedste sites i kategorierne

  • Musik & Video
  • Sports
  • Family & Kids
  • News & Info
  • Finacial & Productivity
  • Shopping & Travel
  • Health & Fitness
  • Social Media
  • Games
  • Education

Der er desværre ingen danske sites iblandt de 50 bedste sites, men det er bestemt interessant at kaste et blik på hvad det amerikanske nyhedsmagasin vurderer er de bedste sites. Det fremgår dog ikke hvad deres kriterier for udvælgelsen har været. Se hele listen

Kategori Nyheder | Skriv en kommentar

Less is more

Mange valgmuligheder giver ikke større frihed, gør det lettere at vælge eller øger omsætningen.

Som det tydeligt fremgår af Barry Schwartz’s foredrag om The Paradox of Choice er flere valgmuligheder ikke lig med med flere trufne beslutninger.

YouTube-forhåndsvisningsbillede
Kategori Brugeradfærd | Skriv en kommentar