Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er vigtigt at måle sin performance, og i den moderne digitale verden er det på mange områder – især på nettet – ofte muligt at måle ned til mindste detalje, hvor godt eller skidt det går. Men hvad er det rigtige at måle på? Og, hvornår ved man om det rent faktisk går godt eller skidt.
Er omsætningen det afgørende KPI? Ikke hvis du ikke også holder øje med bundlinjen og sikrer at omkostningerne ikke løber løbsk.
Er konverteringsraten en fornuftig KPI? Ja, men kun hvis den også dekomponeres i forhold til antal af besøgende og omsætningen. Er der måske en fornuftig årsag til at den ene eller anden parameter giver store udsving?
Én KPI kommer sjældent alene, og ser man sine online aktiviteter isoleret uden at sammenligne med den omkringliggende verden, er vejen til fejlfortolkninger af dine KPI’er meget kort.
For ganske nyligt blev Webshopindeks.dk lanceret. Formålet med tjenesten er, at sammenligne e-commerce aktiviteter på tværs af produktkategorier og sitestørrelser, så de shop ansvarlige har mulighed for at udbedre deres horisont og benchmarke deres e-commerce aktiviteter med andre.
For mit eget vedkommende bliver de KPI’er jeg skal holde øje med i år:
- Konverteringsrate
- Besøgende
- Kurv størrelse (SPT – spend per transaction)
- Målgennemførelse
Men det er alt andet lige kun toppen af isbjerget. Hvilke KPI’er kommer til at betyde noget for dig i det kommende år?